For grise:
Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.
Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.
Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden. Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.
Mere plads betyder, at risikoen for halebid reduceres.
For slagtekyllinger:
Langsommere voksende race: For slagtekyllinger gælder det, at der skal benyttes racer, der minimum vokser 25 pct. langsommere end de konventionelle racer. Lavere vækstrater medfører en mere harmonisk knogletilvækst i forhold til vægtstigningen. Dyrene bliver derved mere aktive, hvilket yderligere kan styrke knogleudviklingen.
Mere plads: Minimum 5, 20 og 30 pct. mere plads end ved konventionel produktion. En reduceret belægningsgrad vurderes at have positiv sammenhæng med dyrevelfærden. Mulighederne for at udøve naturlig adfærd er større, jo mere plads der er til rådighed.
Miljøberigelse kan være af forskellig art. Det kan eksempelvis være tildeling af forskellige typer af grovfoder eller beskæftigelsesmateriale eller berigelse i form af adgang til udendørs areal. Berigelse af slagtekyllingers nærmiljø er alment anerkendt som gunstigt for dyrevelfærden. Virkningen ligger ikke alene i at beskæftige dem, miljøberigelse kan også – anvendt korrekt - være gunstigt for trædepuder, ben og vinger.
For kvæg:
For kvæg gælder det, at vi i Danmark har en ganske omfattende lovgivning for hold af mælkekvæg og afkom heraf, der sikrer dyrevelfærden. Der er dog en del overgangsordninger, der med dette mærke vil fremme implementering af disse krav. Der er findes dog ikke særskilt lovgivning for kødkvæg-produktionen. Dermed vil man hermed sikre dyrevelfærden for mange dyr.
Helt kort vil ordningen sikre, at kalve- og oksekød med ét hjerte stammer fra kalve, der har fået en bedre start og har haft bedre staldforhold end konventionelle kalve kalve skal gå mindst to og to sammen og have mere plads end minimumskravene. Fuldspalter er ikke tilladt.
Med to hjerter er pladskravet blevet endnu større, mælkefodringsperioden har været længere, og der er krav om strøelse – ikke blot madrasser i lejeareal. Malkekvæg skal desuden gå ude på græs i sommerperioden.
Med tre hjerter er der krav om, at både kødkvæg og malkekvæg går ude i sommerperioden, og at kalvene har gået mindst 12 uger hos koen med mulighed for at patte. Pladskravet er yderligere skærpet for de største dyr.