Logo
dyrevelfaerd.png

Dyrevelfærdshjertet

Vi mener, at det skal være nemmere at vælge dyrevelfærd, når du handler. Derfor har vi skabt Dyrevelfærdshjertet

Mærket er udviklet sammen med forskere i husdyrvelfærd fra Århus Universitet, og flere organisationer, der beskæftiger sig med forbrug og dyrevelfærd er også blevet konsulteret i processen med at fastlægge kriterierne.

Dyrevelfærdshjertet er en mærkningsordning for dyrevelfærd på tværs af dyrearter og for både forarbejdede og uforarbejdede animalske fødevarer (fx mælk, fersk kød og pålæg). Mærkningsordningen sikrer et markant løft i dyrevelfærden, selv på det laveste niveau. Mærkningen sker med 1 til 4 hjerter, hvor 1 hjerte kun gives, hvis dyrevelfærden ligger markant over kravene i dansk lovgivning, og hvor 4 hjerter kan tildeles de producenter, der har et ekstraordinært højt niveau af dyrevelfærd.

Den almindelige standardproduktion kan således ikke få et dyrevelfærdshjerte. Der skal være gjort en forskel for dyrevelfærden for at kunne gøre sig fortjent til det første hjerte. Ved at belønne producenternes indsats, er det vores håb, at stadig flere producenter føler sig motiveret til at være med.

Du kan finde Dyrevelfærdshjertet på kylling, æg, mælk, mejeri, pålæg, gris, kalve- og oksekød, og vi udvider løbende sortimentet.

Du kan også være med til at gøre en forskel. For uanset hvor mange hjerter du lægger i kurven, er det dyrevelfærd, der kan mærkes.

Hvad betyder Dyrevelfærdshjerterne?

2019.09.12 Danish C 37546

1 Hjerte – Det gode staldliv

Mere plads i stalden og løsdrift så dyrene har bedre mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Strøelse og rodemateriale, der passer til dyrets natur og typisk grovfoder hele livet.

2019.09.11 Thise 3374

2 Hjerter – Det gode udeliv

Ud over gode staldforhold og løsdrift kommer køerne på græs om sommeren og grisene har hele året adgang til frisk luft på friland. Høns og kyllinger bestemmer selv, om de vil være ude eller inde. Det passer bedst til deres naturlige adfærd.

2019.09.11 Hestbjerg 01411+Copy

3 Hjerter – Det økologiske liv

Endnu mere plads og frihed til at bevæge sig frit og naturligt – både ude og inde. 100% økologisk foder hele livet og senere fravænning af kalve og smågrise. Der er strenge regler for brug af medicin.

2019.09.11 Thise 3817

4 Hjerter – Det ekstra gode liv

Det Ekstra Gode Liv tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun for den ekstraordinære store indsats, der gør en markant forskel for dyrevelfærden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg støtte god dyrevelfærd, når jeg handler i Coop?

Hos Coop arbejder vi for bedre dyrevelfærd, derfor har vi blandt andet skabt Dyrevelfærdshjertet, som er en mærkningsordning, der markerer graden af dyrevelfærd på en lang række varer. Vi introducerer løbende nye varer med Dyrevelfærdshjertet i vores sortiment. De er alle produceret med bedre dyrevelfærd end det, loven kræver. Man kan derfor med fordel kigge efter varer med Dyrevelfærdshjertet, hvis man vil støtte op om bedre dyrevelfærd.

På hvilke varer kan jeg finde Dyrevelfærdshjertet?

Du kan finde Dyrevelfærdshjertet på æg, mælk, øvrigt mejeri, kylling, gris, kalve- og oksekød samt pålæg.

Hvorfor har vi brug for flere mærkningsordninger?

  1. Dyrevelfærd er et emne, som optager mange mennesker. Mere end 70 % af forbrugerne i Danmark mener, at dyrevelfærd er vigtigt. Som forbrugerejet virksomhed vil vi gerne gøre det let for forbrugerne at navigere i supermarkedet og finde varer med høj dyrevelfærd. Det hjælper Dyrevelfærdshjertet med. Det er samtidig også med til at skabe incitament for producenterne til at forbedre dyrevelfærden, så de kan opnå et Dyrevelfærdshjerte eller rykke til et højere niveau i mærkningsordningen.
  2. Coops Dyrevelfærdshjerte bygger videre på de eksisterende mærkningsordninger for friland og økologi, som udgør niveau 2 og 3 i Coops mærkningsordning. Det er velfungerende mærker, som mange forbrugere kender. Vi oplever dog et behov for at tilbyde et billigere alternativ til varer, der kan opnå disse mærker, som stadig er et godt valg for dyrevelfærden. Derfor har vi etableret niveau 1, som står for Det Gode Staldliv. Her er tale om markante forbedringer for dyrevelfærden for dyr, der lever deres liv i stalden. Fokus er bl.a. på pladsforhold, strøelse og foder. Niveau 1 i Dyrevelfærdshjertet har betydet at flere konventionelle landmænd har omlagt deres produktion for at forbedre dyrevelfærden og opnå et hjerte i Coops Dyrevelfærdshjerte. Vi har på samme måde oplevet et behov for at kunne anprise varer, med ekstra høj dyrevelfærd, og har derfor skabt niveau fire i Dyrevelfærdshjertet, som er for producenter, der gør en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden.

Hvordan kan en producent få mærkningen?

Der er udviklet detaljerede kriteriesæt for hvert niveau. Disse skal opfyldes, og produktionen skal beskrives i detaljer, godkendes og herefter kan producenten certificeres efter besøg af en tredjepartskontrol. Mærkningen skal kontrolleres af tredjepart hvert år, hvorefter det kan fornyes.

Hvordan adskiller Coops Dyrevelfærdshjerte sig fra statens dyrevelfærdsmærke, Bedre dyrevelfærd?

  1. Coop har valgt at stå udenfor statens ordning, da vi mener, at det anpriser et for lavt niveau af dyrevelfærd, og fordi vi ikke finder, at det understøtter de allerede velkendte mærkningsordninger økologi og friland. Flere toneangivende NGO’er inden for dyrevelfærd og forbrugerforhold er af samme årsag kritiske over for statens mærke.

  2. Coops dyrevelfærdshjerte er udviklet på baggrund af anbefalinger fra dyrevelfærdsforskere. Det er således de kriterier for dyrevelfærd, som eksperter i dyrevelfærd finder mest væsentlige, der sættes krav om i vores ordning. Staten har valgt nogle andre kriterier i deres niveau-inddeling, og vi mener derfor ikke, at statens ordning i lige så høj grad er en garant for øget dyrevelfærd.

Har dyrevelfærd noget med slagtningen at gøre?

  1. Kravene til slagtning i dansk og europæisk lovgivning er i forvejen høje og tager højde for, at dyrene ikke skal lide unødigt. Der er derfor ikke særlige krav til slagtning i Coops Dyrevelfærdshjerte.

  2. Det væsentligste aspekt for dyrevelfærden for produktionsdyr er, hvordan deres liv er op til slagtetidspunktet – har de plads nok, har de mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd osv. En lang transporttid til slagteriet kan dog være en belastning for dyrene, og derfor stilles der i Dyrevelfærdshjertet krav til en maksimal transporttid for slagtegrise og kødkvæg.