Sådan har vi inddelt dyrevelfærd på fire niveauer

Coops Dyrevelfærdshjerte specificerer fire niveauer over standardproduktion. Hvert niveau har en dyrevelfærd som på vigtige områder er bedre end det underliggende niveau. Hvert niveau er for hver produktionsform/dyreart beskrevet ved en række kriterier som indeholder krav, som skal opfyldes for at Dyrevelfærdshjertet på det pågældende niveau kan gives. Niveau 4, Det Ekstra Gode Liv, adskiller sig fra de øvrige ved ikke at være specificeret ved en række kriterier, men vurderes fra sag til sag ud fra en standardprocedure.

Beskrivelse af de fire niveauer

Det Gode Staldliv

Kriterierne for Det Gode Staldliv betyder, at dyrene tilbydes levevilkår, der adskiller sig markant fra standard indendørsproduktion.

Alle dyr har god plads
Alle dyr er i løsdrift hele livet
Alle dyr tilbydes grovfoder/halm i størstedelen af deres liv

Det Gode Udeliv

Kriterierne for Det Gode Udeliv adskiller sig især fra Det Gode Staldliv ved, at dyrene tilbydes udeareal.

Dyrene er på græs om sommeren og/eller har udearealer
For svin svarer kriterierne til reglerne for Frilandsgris
For kalve-og oksekød svarer kriterierne til Friland - Kødkvæg
For mælk tilbydes dyrene samme staldforhold som i Det Gode Staldliv
For æg svarer kriterierne til reglerne for Fritgående høns
For kyllinger svarer kriterierne som minimum til reglerne for fritgående slagtefjerkræ
For and svarer kriterierne som minimum til reglerne for fritgående slagtefjerkræ

Det Økologiske Liv

Kriterierne for Det Økologisk Liv betyder, at de økologiske husdyr tilbydes levevilkår der på en række områder adskiller sig fra Det Gode Udeliv. Kriterierne svarer til EU’s minimumskrav til økologisk produktion.

Dyrene er på græs og/eller har udearealer med mindst lige så gode forhold som i Det Gode Udeliv
Dyrene har god plads i stalden og typisk mere plads end i Det Gode Udeliv
Grise og kalve fravænnes senere og kyllinger slagtes senere end i Det Gode Udeliv
Der er regler for medicinering som stimulerer til at forebygge sygdomme og til at bruge antibiotika med omtanke
Dyrene tilbydes udelukkende økologisk foder/græsning

Det Ekstragode Liv

Der er altid pionerer, der ønsker at producere produkter på en særlig måde (særlige racer, særlig fodring, særlige leveområder etc.), hvor produktionskonceptet har en eller flere markante fordele for dyrevelfærden. Frem for at kræve at disse produktioner lever op til en række standardkriterier, er der i stedet opsat en procedure for vurdering af kandidater til Det Ekstra Gode Liv. Produktionen vurderes således individuelt med henblik på at afgøre om der er tale om et så markant løft af dyrevelfærden, at det kan tildeles et fjerde hjerte i mærkningsordningen. Klik her for at læse om hvordan proceduren ser ud.

Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten.

Skemaet dækker alle de hovedtemaer inden for dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne i niveau 1, 2 og 3.
AU etablerer et panel af 2-4 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion.
Hvert panelmedlem gives fyldig information om det pågældende produktionskoncept og relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden.
Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for Det Gode Staldliv og Det Økologiske Liv for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artsspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse. Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af, om dyrevelfærden er dårligere, lige så god eller bedre end:

Dyrevelfærden i Det Økologiske Liv, der samtidig lever op til de danske brancheregler for økologisk produktion for samme dyregruppe
Dyrevelfærden i Det Gode Staldliv, og hvis relevant Det Gode Udeliv, for samme dyregruppe.

I tilfælde af at produktionskonceptet ikke vurderes at være bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv eller Det Økologiske Liv (der lever op til danske brancheregler) giver panelmedlemmerne forslag til, hvordan produktionskonceptet kunne blive bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv og/eller Det Økologiske Liv
Resultaterne samles i en rapport af AU som COOP anvender som beslutningsgrundlag for, om produktionskonceptet tildeles Dyrevelfærdshjertets niveau 4-mærkning.

Værd at vide:

Et mærke der giver mening på tværs af dyrearter.
Niveau 1, 2 og 3 er udviklet, så de på tværs af dyrearter indeholder kriterier, som er ensartede, og som retter sig mod sammenlignelige velfærdselementer. Kriterierne for dyrevelfærd er for alle produktionsformer udvalgt så de er entydige, har en dokumenteret påvirkning af dyrevelfærden og kan kommunikeres. For niveau 4 er der valgt en procedure som sikrer at dyrevelfærden samlet set er bedre end i de underliggende niveauer.

Gode kriterier for dyrevelfærd er ikke i sig selv en garanti for dyrevelfærden i en besætning. Dyrenes daglige pasning, (fodring, overvågning og håndtering) spiller en stor rolle for besætningens dyrevelfærd.

I Danmark laver myndighederne en løbende overvågning af dødelighed og antibiotikaforbrug i svine- og kvægbesætninger. For svin giver overskridelser af grænseværdier for antibiotikaforbrug et såkaldt gult kort, som udløser et krav om at lave en handlingsplan. For antibiotikaforbrug og dødelighed i såvel svine- som kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftaler medfører overskridelse af givne grænseværdier, at besætningerne bliver pålagt skærpet sundhedsrådgivning (dvs. flere dyrlægerådgivningsbesøg). For kyllinger, der slagtes i Danmark, sker der en overvågning af trædepudesvidninger. Overskridelse af en tærskel medfører krav om en handlingsplan. For mærkningsordningen for svin sættes der et krav om maksimal andel grise med halebid eller kupering ved slagtning. Producenter i mærkningsordningen som overskrider grænseværdier i relation til gult kort, sundhedsrådgivning, trædepudesvidninger og halebid/halekupering pålægges at lave en handlingsplan med sine rådgivere for at forbedre husdyrvelfærden. Såfremt handlingsplanen ikke afhjælper problemet indenfor en frist besluttet af COOP, fratages producenten Dyrevelfærdshjertet.

Tildeling af et givent Dyrevelfærdshjerte-niveau er på besætningsniveau og ikke på dyreniveau. Det betyder, at alle produkter fra den pågældende produktionsform og som kan godkendes til konsum tildeles mærket. Grise som eksempelvis er blevet halebidt eller kyllinger med trædepudesvidninger gives således også Dyrevelfærdshjertet såfremt besætningskriterierne for mærket er overholdt.

Mulighed for dispensation for specifikke kriterier

Der kan undtagelsesvis være behov for at tage individuelle vurderinger af en producent, som ønsker at leve op til et givent niveau af Dyrevelfærdshjertet. Det kan fx være i tilfælde, hvor produktionen ligger uden for Danmarks grænser, og vilkårene for at leve op til elementer i Dansk lov om opdræt ikke er til stede. Det skal dog vurderes nøje i forhold til mærkningsordningens transparens og troværdighed, hvis der skal gives dispensation. I sager om dispensation vil proceduren ligne den der foretages ved vurdering af niveau 4-tildeling.

Krav om 3.parts-kontrol, sporbarhed og certificering

Besætninger, som er godkendt til Coops Dyrevelfærdshjerte er underlagt krav om egenkontrol og tredjeparts kontrol. Det er virksomheden Baltic Control A/S, som udfører 3. Parts kontrollen og certificeringen af leverandørerne. For leverandører til produkter med niveau 3-mærkning, Det økologiske liv, er det dog tilstrækkeligt, at producenten lever op til allerede eksisterende krav til kontrol og certificering for økologisk opdræt efter dansk lov og brancheaftale.

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at blive godkendt til Coops Dyrevelfærdshjerte?
Hvis du er producent af animalske varer, og mener, at din bedrift kan leve op til kriterierne for et af de fire niveauer for Coops Dyrevelfærdshjerte, skal du kontakte den relevante afdeling i Coops kategori-organisation. Hvis du allerede er leverandør til Coop, er det din sædvanlige kontaktperson, du skal tale med. Den kategori-ansvarlige vil så sende dig det relevante materiale, så du kan se detaljer om kriterier, certificeringsprocedure osv. Læs mere om krav til certificering og egenkontrol for dyrevelfærdsordning her. På baggrund af dette vil I tage et møde om mulighederne for, at din produktion kan blive certificeret.

Ønsker du at forbedre dyrevelfærden i din produktion for at rykke op på et højere niveau af dyrevelfærd end du allerede har, fx fra 1 til 2 Dyrevelfærdshjerter, er det ligeledes din kontaktperson i kategori, du skal tale med for at få proceduren om certificering sat i gang.

Svin

Det Gode Staldliv

Dyrevelfærden med 1 hjerte ligger markant højere, end hvad dansk standardlovgivning kræver. Grisene og søerne er altid løsgående og har 30 pct. mere plads i stalden end i standardproduktionen. Der er halm og andet strøelse, som grisene fra naturens hånd gerne vil rode i. I alle staldafsnit er der et strøet leje med god plads til hvile.

Uddrag af kriterier:

30% mere plads til at hvile, æde og udføre social aktivitet sammenlignet med danske lovgivning
100% løsgående
Permanent adgang til rigeligt halm og strøelse på staldens gulv
Adgang til grovfoder
Ingen halekupering
Maksimalt 8 timers transport

Det gode udeliv

Frilandsgrisen er løsgående og har hele livet adgang til frisk luft, blødt halm og grovfoder. Pattegrisene kommer til verden i hytterne på marken. Senere flyttes de ind i stalden, der er strøet med halm, men der er stadig fri adgang til udearealerne, så der tages store hensyn til grisenes naturlige adfærd.

Uddrag af kriterier:

Frilandsgrise, der kan gå ud og ind som de vil. Det gælder både for drægtige søer, smågrise og slagtesvin
Mere plads og grovfoder til alle
Masser af strøelse i staldene
Ingen halekupering

Maksimalt 8 timers transport

Det økologiske liv

De økologiske grise – både smågrise og slagtesvin – har endnu bedre plads både i stalden og på udearealerne end frilandsgrisene. De går frit omkring, har altid adgang til blødt halm til at sove eller rode i, og får hele livet økologisk grovfoder. Søerne er ude hele sommeren og pattegrisene fravænnes senere end på niveau 1 og 2. Der er meget skrappe regler for medicinering.

Uddrag af kriterier:

Stierne er 250 pct. større end i standardproduktionen. Pattegrisene fravænnes senere og har dermed også længere tid på friland
Økologisk grovfoder hele livet til både søer og slagtesvin
Meget skrappe regler for medicinering med antibiotika
Ingen halekupering
Maksimalt 8 timers transport

Det ekstra gode liv

De 4 hjerter tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun, hvis der er gjort en ekstraordinær stor indsats for dyrevelfærden. Forholdene skal ligge markant over de tre andre niveauer og produktionen skal ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.