Logo
Top Bord Stor

Sådan mindsker du madspild derhjemme


Alt for meget god mad bliver smidt ud. Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, der kunne være blevet spist. Heldigvis er vi blevet bedre til at få spist op og smide mindre ud. Men når hverdagen melder sig, og maden i køleskabet ser lidt træt ud, så smider vi lidt for hurtigt ud. Det er spild af god mad.

Men hvordan får man lige brugt en halv aubergine og en pakke skinke, der er tæt på udløbsdato? Det kan du få hjælp til med denne smarte "opskriftsgenerator". Klik nedenfor og se, hvor nemt det er eller scroll videre og få flere generelle tips til at undgå madspild.

Køb ikke mere, end du har brug for

Det er altid lidt ”farligt” at købe ind, når man er sulten. Så kommer man hurtigt til at putte lidt for meget i kurven. Derfor er det en god idé at lave en indkøbsliste, så man ikke falder for alt for mange fristelser på din indkøbsvej og kun kommer hjem med det, man har brug for. Køber du ind med Coop app’en, har du altid en indkøbsliste ved hånden. Den husker de indkøb, du køber ofte og guider dig hurtigt gennem butikken. Også til de gode tilbud.

Indkoebsliste

Køb stykvis og undgå madspild

Frugt og grønt er sundt ... men det et hverken sundt for klimaet eller økonomien at købe for meget. Køb i stedet stykvis eller efter vægt og kom hjem med det, du har brug for. Og ikke en pære for meget. Vælger du ovenikøbet en af vores genanvendelige frugt & grønt-pose, kan du fylde den med dit yndlingsgrønt og bruge den igen og igen. Tag posen i brug med det samme og scan den ved kassen. Den kan sagtens klare en tur i vaskemaskinen.


10 klimaglade madråd

Rigtig meget mad kan holde sig meget længere, end man lige tror, eller hvad udløbsdatoen siger. Så følg rådene og gi’ din mad et nyt og længere liv. Det er også sundt for økonomien.

Tip 1 (1)

1. Rugbrødsdrys er din problemknuser

Få spist alt dit rugbrød – og smid ikke tørre rugbrødsrester ud. Lav i stedet en knasende sprød og lækker rugbrødsdrys. Opbevar dit rugbrød køligt i en brødpose, fx i en brødkasse, eller i køleskabet om sommeren (bli’r dog hurtigere tørt på køl). Brød kan fryses og optøs på brødrister eller i ovn.

Tip 2

2. (Op)frisk salat til maden

Er salaten lidt slatten? Så læg den i iskoldt vand (gerne med isterninger) i en times tid. Så er den på toppen igen – det gælder også andre grøntsager. Opbevar salat i køleskab i en åben plasticpose eller plastbøtte med køkkenrulle eller rist under.

Tip 3 (1)

3. Græd ikke over spildt mælk

Sæt mælken på ret køl. Opbevar den ved højst 5 grader og helst ikke i døren på køleskabet. Her svinger temperaturen, så mælken hurtigere bliver sur. Husk, at du nemt kan fryse mælk i isterningeposer. Så har du altid mælk til kaffen eller i saucen.

Tip 4 (1)

4. Det er surt at smide god mælk ud

Se, snus og smag, før du smider ud. Det er med mælk, som det er med mange andre madvarer. Ser den godt ud og både dufter og smager fint, så er der ingen fare på færde. Også selv om den har overskredet datomærkningen. For ”bedst før” betyder faktisk også ”ofte god efter”. Kig efter mærket.

Tip 5 (1)

5. Pletfri opbevaring

Heldige kartofler. Læg dine kartofler i grøntsagsskuffen i køleskabet, så holder de sig godt. Kartofler skal nemlig opbevares mørkt, så de ikke bliver grønne i skrællen og skal kasseres. Kartofler gør sig altid godt på pizza, rugbrød og i suppe med porrer.

Tip 6 (1)

6. Lad osten ånde lettet op

På køl med osten. Ost skal nemlig i køleskabet – enten i en plastikboks eller i vokset madpakkepapir – også kaldet for ostepapir. Så kan osten nemlig ånde, og der dannes ikke kondens. Har du en rest ost, så brug den fx på pizza, i omeletten eller på tærten.

Tip 7 (1)

7. Slå rødder i køleskabet

En kold dukkert hjælper. Er gulerødderne lidt trætte og plettede, så gi’ dem et iskoldt bad. Så er de friske igen. Gulerødder holder sig bedst i grøntsagsskuffen i køleskabet – gerne i en åben plasticpose, så de kan få luft. Riv gulerødder i kødsaucen og få nemt mere grønt på bordet.

Tip 8 (1)

8. Agurketid

Ikke bedste venner med alle. Agurker skal ha’ det køligt og helst opbevares i en plasticpose eller blive i sin indpakning. De er ikke glade for at være sammen med tomater, æbler og citrusfrugter. Det nedsætter holdbarheden. Har du agurker i køleskabet, så pas på frost og tag dem ud i god tid af hensyn til smagen.

Tip 9 (1)

9. Lever længere i fryseren!

Går altid som smurt. Se hvordan du opbevarer leverpostejen på pakken og få mest ud af rugbrødsklassikeren. Og husk ikke at sætte leverpostejen for tæt op ad fx smør, da de kan ”smitte hinanden med bakterier”. Del leverpostejen i to, frys den ene halvdel og undgå madspild. Så kan du jo smøre dig selv en dyrlægens natmad en anden god dag.

Tip 10 (1)

10. Flå tomaterne ud af køleskabet

Kom rynkerne til livs. Tomaterne hører nemlig ikke hjemme i køleskabet. Her mister de smag og får rynker. Tomater skal opbevares køligt og mørkt. Så smager de bedst. Brug de friske tomater i pastasaucer eller i gryderetter og spis mere grønt i hverdagen.

Vi mindsker også madspild i butikken

I Coop arbejder vi løbende på at mindske madspildet i vores butikker. Fx kan du købe nogle af vores varer i Red Maden-montrene, hvis de nærmer sig holdbarhedsdatoen. Derudover har vi et samarbejde med Too Good To Go, som betyder, at du kan købe en "lykkepose" via deres app og hente posen i din lokale Coop butik. Og så skriver vi ”ofte god efter” på vores mælk lige under datomærkningen, fordi den som regel kan holde sig et par dage længere.

Madspild (1)

Q&A om madspild i Coop

Hvor meget mad smider Coop ud?

Coops madspild udgør 1,2% af vores omsætning

Hvad gør Coop for at reducere madspild?

I Coop arbejder vi med en bred vifte af initiativer, der sikrer at vi forebygger madspild i alle led af vores værdikæde. På de indre linjer arbejder vi hele tiden med at optimere vores bestillingsprocedurer og systemer. I vores butikker bliver varer der nærmer sig sidste salgsdato typisk sæt ned i pris eller solgt via fx Too Good To Go. Den mad, som alligevel ikke bliver solgt forsøger vi at donere til velgørende organisationer, som giver det videre til fx væresteder, asylcentre eller udsatte borgere. I yderste konsekvens bliver maden sendt til bioforgasning. Alle Coops butikker har en container til bioaffald Det organiske affald omdannes herefter til biogas, som bruges til miljøvenlig opvarmning af husstande. Det er som udgangspunkt Coops holdning, at varer ikke skal ende i skraldespanden, men hvis det gør, vil vi udnytte det. 78 % af vores affald bliver i dag genanvendt.

Desuden tager Coop en aktiv rolle i at hjælpe vores forbrugere med at reducere madspild i hjemmet. Se, duft, smag. Vi sælger mindre forpakninger, så man kan købe det man har brug for i kategorier såsom mælk, grøntsager og brød, og så har vi en del udvalgt enkeltstyksgrønt.

Vi  har også partnerskaber, hvor vi upcyckler vores varer, altså laver nye fødevarer af overskudsvarer. Dette er eksempelvis banana, der bruger Irmas overskudsbananer til at lave is eller bananbrød, hvoraf vi sælger bananbrødet i vores butikker.

Hvorfor kan vi gang på gang se billeder af skraldespande, der er fyldt med varer?

I Coop omsætter vi for mere end 45 milliarder kr. om året, og det er kun omkring 1,2% af denne omsætning, der ender som affald. Nogle varer kasseres, fordi kølekæden er blevet brudt, og de kan derfor være sundhedsskadelige at spise. Andre varer bliver trukket tilbage fra hylderne, fordi der er risiko for, at de indeholder fx listeria- eller salmonellabakterier. Der vil ofte være tale om varer, der fremstår friske, men som man vil kunne blive meget syg af at spise.

Nonfoodvarer kan være kasseret, fordi de fx indeholder uønsket kemi eller fordi de på anden måde er blevet forurenet eller udgør en sikkerhedsmæssig fare for fx børn.

Der findes også eksempler på varer, der ved en fejl bliver kasseret. Den slags udsmid arbejder vi løbende på at undgå ved at forbedre vores arbejdsgange og opdatere vores procedurer. At smide spiselig mad eller andre varer ud er spild af ressourcer, og det belaster vores klima unødigt, men det er også en dårlig forretning at smide varer ud, så det ønsker vi som virksomhed bestemt at undgå. Derfor har f.eks. alle vores Kvickly-butikker i dag en Røde Kors tøjcontainer stående, og vi samarbejder med organisationer, der også tager imod både madvarer og nonfood. Særligt er dette StopSpildLokalt på butiksniveau og Fødevarebanken på lagerniveau.

Hvad gør I med alt affaldet?

I dag bliver 78% af vores affald genanvendt som f.eks. papkasser til æggebakker eller madaffald til bioforbrænding. Derudover bruger vi f.eks. 100% af vores gennemsigtige plastfolie til at lave vores indkøbsposer af. Vores mål er, at vi i 2022 når 95% genanvendelsesprocent. Der findes stadig varer, der ikke kan genanvendes som f.eks. farligt affald.

Kan det betale sig, at jeg gør noget som forbruger?

Ja, det kan bestemt betale sig, at du gør noget som forbruger. Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri fremlagde en undersøgelse 30. juni 2021, der er den første kortlægning af madspild i den fulde værdikæde. Den fandt, at Danmark samlet set smider 814.000 tons mad ud årligt hvoraf 247.000 tons kommer fra forbrugerne. Til sammenligning kommer 96.000 tons fra Detail og engros og 385.000 fra fødevareindustrien (kilde). Den overordnede fordeling er:

  • Primærproduktion: 5,4%
  • Fødevareindustri: 47,3%
  • Detail og engros: 11,8%
  • Restaurationsbranchen: 5,2%
  • Husholdninger: 30,3%

Hvor er balancen imellem at spise op men samtidig være sund?

Du skal naturligvis ikke spise op, hvis du allerede er mæt eller ikke har lyst til kage. Men sørg for at tage lidt mindre på tallerkenen, hvis du ofte tager for meget. Så kan du som regel gemme resterne til dagen efter. Brug evt. en mindre tallerken. Sørg for at lave lidt mindre mængder af aftensmad, hvis du ofte har rester og har problemer med at få dem brugt. Husk at bruge fryseren men skriv gerne dato og navn på retten, så den ikke drukner i fryseren. Hav evt. en restedag om ugen eller hver 14 dag, hvor du sørger for at kigge fryseren igennem for eventuelle rester.

Hvordan skal man forholde sig til datomærkningen på jeres varer?

Holdbarheden på maden er ofte længere end datomærkningen, hvis der står ”bedst før” på varen. Det betyder, at den ofte er god efter. Den har vi efterhånden på en del af vores varer. Ser den fin ud, dufter den fint og smager den fint, så er den oftest helt fin. Dog må du ikke forveksle dette med ”sidste anvendelsesdato”, der ofte står på råt kød og andre produkter, hvor der fx er risiko for bakteriedannelse/fordærvelse efter sidste anvendelse.

Hvad er Coops holdning til skraldere?

Vi kan som virksomhed ikke anbefale, at man skralder, da der er en risiko forbundet med det. Det er problematisk at skralde ift. fødevarehygiejne og for gamle varer. Mange varer smides ud, fordi varen kan være sundhedsskadelig. Coop kan ikke tage ansvar for, om folk bliver syge, når de spiser den mad, de finder i vores containere.

Er det ulovligt at skralde?

Som udgangspunkt er det IKKE ulovligt at skralde. Der skal være tale om et indbrud, før det er ulovligt. Så hvis en container står i en åben gård eller lign., og containeren ikke er aflåst, er det for så vidt lovligt. Hvis der trænges ind på aflåst område, eller hvis en container, et hegn eller lign. ødelægges, er det derimod ulovligt.