Sådan mindsker du madspild derhjemme

Coops madspild udgør 1,2% af vores omsætning

I Coop arbejder vi med en bred vifte af initiativer, der sikrer at vi forebygger madspild i alle led af vores værdikæde. På de indre linjer arbejder vi hele tiden med at optimere vores bestillingsprocedurer og systemer. I vores butikker bliver varer der nærmer sig sidste salgsdato typisk sæt ned i pris eller solgt via fx Too Good To Go. Den mad, som alligevel ikke bliver solgt forsøger vi at donere til velgørende organisationer, som giver det videre til fx væresteder, asylcentre eller udsatte borgere. I yderste konsekvens bliver maden sendt til bioforgasning. Alle Coops butikker har en container til bioaffald Det organiske affald omdannes herefter til biogas, som bruges til miljøvenlig opvarmning af husstande. Det er som udgangspunkt Coops holdning, at varer ikke skal ende i skraldespanden, men hvis det gør, vil vi udnytte det. 78 % af vores affald bliver i dag genanvendt.

Desuden tager Coop en aktiv rolle i at hjælpe vores forbrugere med at reducere madspild i hjemmet. Se, duft, smag. Vi sælger mindre forpakninger, så man kan købe det man har brug for i kategorier såsom mælk, grøntsager og brød, og så har vi en del udvalgt enkeltstyksgrønt.

Vi  har også partnerskaber, hvor vi upcyckler vores varer, altså laver nye fødevarer af overskudsvarer. Dette er eksempelvis banana, der bruger Irmas overskudsbananer til at lave is eller bananbrød, hvoraf vi sælger bananbrødet i vores butikker.

I Coop omsætter vi for mere end 45 milliarder kr. om året, og det er kun omkring 1,2% af denne omsætning, der ender som affald. Nogle varer kasseres, fordi kølekæden er blevet brudt, og de kan derfor være sundhedsskadelige at spise. Andre varer bliver trukket tilbage fra hylderne, fordi der er risiko for, at de indeholder fx listeria- eller salmonellabakterier. Der vil ofte være tale om varer, der fremstår friske, men som man vil kunne blive meget syg af at spise.

Nonfoodvarer kan være kasseret, fordi de fx indeholder uønsket kemi eller fordi de på anden måde er blevet forurenet eller udgør en sikkerhedsmæssig fare for fx børn.

Der findes også eksempler på varer, der ved en fejl bliver kasseret. Den slags udsmid arbejder vi løbende på at undgå ved at forbedre vores arbejdsgange og opdatere vores procedurer. At smide spiselig mad eller andre varer ud er spild af ressourcer, og det belaster vores klima unødigt, men det er også en dårlig forretning at smide varer ud, så det ønsker vi som virksomhed bestemt at undgå. Derfor har f.eks. alle vores Kvickly-butikker i dag en Røde Kors tøjcontainer stående, og vi samarbejder med organisationer, der også tager imod både madvarer og nonfood. Særligt er dette StopSpildLokalt på butiksniveau og Fødevarebanken på lagerniveau.

I dag bliver 78% af vores affald genanvendt som f.eks. papkasser til æggebakker eller madaffald til bioforbrænding. Derudover bruger vi f.eks. 100% af vores gennemsigtige plastfolie til at lave vores indkøbsposer af. Vores mål er, at vi i 2022 når 95% genanvendelsesprocent. Der findes stadig varer, der ikke kan genanvendes som f.eks. farligt affald.

Ja, det kan bestemt betale sig, at du gør noget som forbruger. Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri fremlagde en undersøgelse 30. juni 2021, der er den første kortlægning af madspild i den fulde værdikæde. Den fandt, at Danmark samlet set smider 814.000 tons mad ud årligt hvoraf 247.000 tons kommer fra forbrugerne. Til sammenligning kommer 96.000 tons fra Detail og engros og 385.000 fra fødevareindustrien (kilde). Den overordnede fordeling er:

• Primærproduktion: 5,4%
• Fødevareindustri: 47,3%
• Detail og engros: 11,8%
• Restaurationsbranchen: 5,2%
• Husholdninger: 30,3%

Du skal naturligvis ikke spise op, hvis du allerede er mæt eller ikke har lyst til kage. Men sørg for at tage lidt mindre på tallerkenen, hvis du ofte tager for meget. Så kan du som regel gemme resterne til dagen efter. Brug evt. en mindre tallerken. Sørg for at lave lidt mindre mængder af aftensmad, hvis du ofte har rester og har problemer med at få dem brugt. Husk at bruge fryseren men skriv gerne dato og navn på retten, så den ikke drukner i fryseren. Hav evt. en restedag om ugen eller hver 14 dag, hvor du sørger for at kigge fryseren igennem for eventuelle rester.

Holdbarheden på maden er ofte længere end datomærkningen, hvis der står ”bedst før” på varen. Det betyder, at den ofte er god efter. Den har vi efterhånden på en del af vores varer. Ser den fin ud, dufter den fint og smager den fint, så er den oftest helt fin. Dog må du ikke forveksle dette med ”sidste anvendelsesdato”, der ofte står på råt kød og andre produkter, hvor der fx er risiko for bakteriedannelse/fordærvelse efter sidste anvendelse.

Vi kan som virksomhed ikke anbefale, at man skralder, da der er en risiko forbundet med det. Det er problematisk at skralde ift. fødevarehygiejne og for gamle varer. Mange varer smides ud, fordi varen kan være sundhedsskadelig. Coop kan ikke tage ansvar for, om folk bliver syge, når de spiser den mad, de finder i vores containere.