Logo
Top Favn

Sådan sorterer du dit affald
på klimaglad manér

Plast og emballage beskytter vores varer, holder dem friske og forhindrer madspild. Derfor kan vi ikke helt undvære emballagen. Men vi kan gøre alt for at reducere mængden og sortere rigtigt, så plastemballagen kan genanvendes bedst muligt. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan man sorterer rigtigt. Her har vi samlet nogle emballager, hvor sorteringen måske ikke er lige til at gennemskue. Hvor skal den tomme tandpasta hen? Hvor hører chipsposen hjemme? Og hvad skal der ske med kødbakken?

Emballage Affaldssorterings Info

Plastemballage er forskelligt og skal sorteres forskelligt

Der findes mange slags emballager, og ofte består en emballage af vidt forskellige materialer. Derfor kan det være svært at finde hoved og hale i, hvordan man sorterer rigtigt. Alle Coops egne varemærker har sorteringsvejledning, som gør det nemt for dig at sortere de forskellige emballager rigtigt.

Kødbakker sorterer du som plast

Generelt sorteres kødbakker som blød plast. Men Coops kødbakker er sorte og sorteres derfor som hård plast. Så kan 80% genbruges og få et nyt liv.
Microsoftteams Image (6)
Ïggepakke

Æggebakker sorterer du som pap. Tomme æggebakker uden rester af æg skal du smide i beholderen med pap.

Chipspose

Chipsposer sorterer du som restaffald. Chipsposer, der er foret med metal, skal i restaffald. Er der tale om en af de nye chipsposer af ren plast, skal den selvfølgelig i beholderen med plast.

Staniol

Sølvpapir sorterer du som metal. Sølvpapir eller stanniol og foliebakker skal i beholderen med metal. Tøm så godt som muligt for mad. Det er ok med klistermærker.

Mælkekarton

Mærkekartoner sorterer du som restaffald. Mælkekartoner består af pap med et tyndt lag plastik indeni. Derfor må de ikke smides i beholderen med pap, men i den med restaffald. (I Købehavn sorteres de nu som plast).

Leverpostejsbakken sorterer du som plast og metal

En leverpostejsbakke består af en bakke af metalfolie og et låg eller et såkaldt sleeve af hård plast. Den kan også være indpakket i blød plast som her. Men uanset indpakning, så er det let at skille tingene ad. Men husk også at gøre det, når leverpostejen er spist. I stedet for at smide den i restaffald, så skil den ad og sorter som hård eller blød plast og metal.

.

Microsoftteams Image (5)
Madaffald

MADAFFALD: Alt fra kartoffelskræller til bollerne, du brændte på.

Papir

PAPIR: Rent og tørt papir, som aviser, reklamer, og det du ikke behøvede at printe.

Pap

PAP: Rent og tørt pap. Der er plads til både flyttekasser og toiletruller.

Metal

METAL: Her er der plads til dine dåser – men smid spraydåser i farligt affald.

Glas

GLAS: Glas uden pant, som tømte vinflasker eller olivenglas. Husk at låg, der ikke er af glas, skal i den korrekte skraldespand, typisk metal eller plast.

Plast

PLAST: Plastaffald fra fødevarer, bæreposer, plejeprodukter og rengøringsmidler. Nogle steder indsamles plasten i hård og blød plast. Nogle typer – som håndspritsemballage – skal i farligt affald.

Tekstil

TEKSTIL: Fra januar 2022 kan du se frem til en separat indsamling af tekstilaffald. Frivillige organisationer får let adgang til det, der kan genbruges.

Mad Og Drikke Kartoner

MAD- OG DRIKKEKARTONER: Emballagekartoner der har indeholdt fødevarer, som mælke- og juicekartoner. Husk at tømme dem for indhold.

Restaffald

RESTAFFALD: Ting der absolut ikke kan genanvendes, som bleer, hygiejnebind og kattegrus.

Plast Copy

FARLIGT AFFALD: Her er der plads til gamle rengøringsflasker, sprayflasker og affyret fyrværkeri.

Mindre plast, mere genanvendelse

Al unødig plastik skal fjernes i Coop. Resten skal genanvendes ellers erstattes med pap og papir.

Mindre plast, mere genanvendelse

De sidste 4 år har Coop arbejdet hårdt på at minimere plastik i emballagen, erstatte en masse plast med pap og papir og sikret bedre genanvendelse de steder, hvor plast er nødvendigt. Og ja vi ret stolte. Faktisk sparer vi nu 2750 tons ny plast om året, og målet er at reducere med yderligere 500 tons plastik.

.