Amfori
Amfori er den ledende globale virksomhedssammenslutning for åben og bæredygtig handel. Amforis vision er ’en verden hvor al handel giver sociale, miljømæssige og økonomiske fordele for alle’.
Coop er medlem af Business Social Compliance initiative (BSCI), der hører under Amfori. BSCI opstiller krav til overholdelse af internationale menneske- og arbejdstagerrettigheder i produktionen af både fødevarer og non-food varer. Coop bidrager aktivt til at drive og udvikle de standarder, der opereres efter og er dermed med til at fremme gode arbejdsforhold globalt. BSCI foretager auditering på fabrikker i lande som Kina, Madagaskar og Colombia, hvor der kan være risiko for overtrædelser af internationale sociale standarder.
Siden 2012 har vi drevet et selvstændigt kontor i Hong Kong. Her arbejdes der for at sikre, at det samarbejde, vi har med leverandørerne, ikke kun handler om pris, mængde og levering, men også omfatter kontrol af varekvalitet, arbejdstagerrettigheder og arbejdsforhold. Det er beskrevet i vores code of conduct og i BSCI-standarden.