Velkommen til Coop Servicekontor

På Coops hovedsæde I Albertslund handler hverdagen om at skabe de bedste forudsætninger for, at vores knap 1000 butikker lykkes. Det er derfor, vi kalder det for Servicekontoret. Det gælder uanset, om du arbejder med f.eks. indkøb, CSR, IT, økonomi, logistik, marketing, HR, Kommunikation, i vores forening Coop amba eller er ansat på et af vores kædekontorer.

Vi er cirka 1200 medarbejdere på Servicekontoret med mange forskellige faglige profiler - alt fra kontor- og butiksuddannede til akademikere. Vi arbejder sammen på kryds og tværs for at yde den bedste service til vores kunder. Fællesskab en vigtig del af vores DNA, og vi tror på, at vi sammen er mere end hver for sig. Vi er ambitiøse og drevne i vores bidrag til forretningen, men vi stræber altid efter at balancere dette med at have det sjovt.

Som ny medarbejder oplever du en virksomhed med en mission. En virksomhed, der ønsker at gøre tingene på en anderledes måde, og hvor vi har en særlig stærk tradition for ansvarlighed. Det siger vi gerne højt.

Bliv en del af et kompetent fællesskab

Vores kultur bygger på faglighed og fællesskab -  vi har fokus på den enkeltes udviklingsmuligheder samt på at hjælpe og sparre med hinanden på tværs af fagligheder og afdelinger. Det er samtidig afgørende for os, at værne om fællesskabet. Vi værdsætter, at samles til fastsatte sociale aktiviteter gennem året. Hver måned samles hele Servicekontoret også til et Aulamøde. Her giver direktionen eller de forskellige afdelinger status på, hvad der rør sig i Coop.

Vil du være med på rejsen?

Vi søger hele tiden dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for nye udfordringer. Hvis du har lyst til at blive en del af rejsen og bidrage til at gøre en forskel for Coop og Danmark, hører vi gerne fra dig.​

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på læring og udvikling. Det sker gennem nye opgaver og mere ansvar, projektarbejde på tværs, forskellige uddannelsesforløb og ikke mindst ved job- og funktionsskifte internt i Coop.

Vi lover, du får en god start

Som ny medarbejder kommer du igennem et veltilrettelagt onboardingforløb. Her præsenterer vi dig for historien og strategien. Du møder vores administrerende direktør og nye kollegaer til åben dialog og spørgsmål. En del af onboardingforløbet er desuden, at komme en dag i butikspraktik, hvor du får mulighed for at få vores kerneforretning ind under huden og få et godt indblik i betydningen af samarbejdet mellem butikkerne og servicekontoret

Som medarbejder på Servicekontoret får du en række fine forhold

  • Fleksibilitet og mulighed for at have hjemmearbejdsdage
  • Fokus på sundhed og trivsel
  • Attraktiv sundhedsforsikring​
  • En god løn med ordnede forhold efter gældende overenskomst
  • Kantineordning med lækker mad
  • Sociale aktiviteter​
  • Favorabel Coop personalekøbsordning
  • ​Leje af feriehuse via Coop Ferie i Danmark og i udlandet.