Coops privatlivspolitik for medarbejdere


I Coops privatlivspolitik for medarbejdere kan du læse om, hvordan Coop behandler dine personoplysninger.

Hvilke oplysninger behandler vi?
Coop behandler oplysninger om produktionstal og butiksaktiviteter, herunder hvorvidt gældende interne retningslinjer overholdes.

Hvad er formålet med behandlingen?
Formålet med behandlingen af produktionstal er disponering, administration, statistik og opfølgning.
Formålet med overvågning af butiksaktiviteter, er at sikre overholdelse af interne retningslinjer.

Hvad er det lovlige grundlag for behandlingen (retsgrundlaget)
Behandlingen af dine persondata i forbindelse med kontrolforanstaltninger kan ske, hvis behandlingen bl.a. er nødvendig for:

  • opfyldelse af din ansættelseskontrakt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b)
  • at overholde dine eller Coops arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, hvor disse er hjemlet i gældende ret eller kollektiv overenskomst, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b)
  • at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f)

Hvor længe behandler vi dine oplysninger?
De personoplysninger, som Coop anvender til brug for kontrolforanstaltninger, opbevares alene i de tilfælde, hvor det viser sig nødvendigt at undersøge konkrete forhold yderligere. Disse personoplysninger vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt tilendebragt fra Coops side, herunder når en eventuel anmeldelse er indgivet til politiet, og et eventuelt krav ikke længere er aktuelt. Krav, som udspringer af et ansættelsesforhold, forældes 5 år efter ansættelsens ophør, hvorefter personoplysninger slettes.